Kalkmalerier

Bartholomæus

Apostlen Bartholomæus hudflettes


Apostlen Bartholomæus hudflettes. Udendørs scene med bygninger i siderne. Den velklædte gruppe til venstre kunne være dem der har afstedkommet straffen.

Kalkmaleri: Om apostlen Bartholomæus


Om apostlen Bartholomæus: - hed egentlig Nathanael, og begge navnene benyttes i evangelierne. Jesus kaldte Bartholomæus for "en Israelit, som er uden svig" (Joh.1,47). Bartholomæus var berømt for sin evne til at helbrede syge og besatte, og blev ifølge overleveringen missionær i bl.a. Indien, Mesopotamien, Arabien og Armenien.

Kalkmaleri: Bartholomæus persisk dødsstraf


Han fik et frygteligt endeligt, da han af Perserkongen Astyages blev idømt "persisk dødsstraf" for sin kristne tro. Han blev flået levende og derefter korsfæstet. Navnet Bartholomæus blev herhjemme ofte omskrevet til Bertel eller Bertil. (Klik på billede for større billede.)

Jacob den Ældre

Kalkmaleri ​Apostlen Jacob den Ældre halshugges


Apostlen Jacob den Ældre halshugges. Her er der heste og eksotisk udseende tilskuere med turbaner og hjælme. Det eneste af de 4 kalkmalerier hvor tekstfeltet står tydeligt.

Kalkmaleri: Jacob den Ældre


Jacob den Ældre også kaldet "den Store" og på dansk "Sct. Ib", var bror til Johannes. Zebedæus-sønnerne blev de kaldt efter deres far, som hed Zebdæus.

Kalkmaleri: Jacobs martyrdød


Det berettes i Apostlenes gerninger "Ap.g.12,2), at Jacob blev henrettet under Herodes Agrippa (år 44). Derved blev han den første af apostlene, som kom til at lide martyrdøden. Pilgrimme har siden Middelalderen besøgt valfartstedet Santiago de Compostella i det nordvestlige Spanien, hvor Jacob, ifølge en middelalderlig legende, på mirakuløs vis, blev ført hen af havet efter sin død.

Kalkmaleri: Jacob som Spaniens skytshelgen


Han er siden blevet Spaniens skytshelgen, og optræder som symbol for La Reconquista", hvor de kristne kongeriger erobrede land fra de muslimske stater på den Iberiske halvø. I den kirkelige kunst gengives han ofte som pilgrim med vandringsstav, taske og en hat med opkrammet skygge og påsyet Ibskal. (Klik på billede for forstørrelse).

Filip

Apostlen Filip korsfæstes


Apostlen Filip korsfæstes. Her er der engle og heste. I bunden af tekstfeltet står der med romertal MDLXXV = år 1575.

Kalkmaleri: Filip var fisker


Filip var fisker i Betsaida i Galilæa, og var sandsynligvis discipel af Johannes Døberen. Han blev kaldet til apostel af Jesus. I Johannesevangeliet (Joh. 1,43-49) fortælles det, at han efter sin kaldelse bragte Nathanael (Bartholomæus) til Jesus.

Kalmaleri: Filips bøn


Det var også Filip, som nogle grækere henvendte sig til, da de ønskede at se Jesus (Joh. 12,20-22), og det var Filips bøn ved den sidste nadver, som fik Kristus til at erklære: "Den der har set mig, har set Faderen..... Jeg er i Faderen, og Faderen er i mig." (Joh. 14,8-9).

Filip i Skytia


Traditionen siger, at Filip har missioneret i Skytia (det nuværende Syd-Rusland) og i Frygien, et landskab i det centrale Lilleasien, hvor han døde mellem år 54 og 90. Ifølge overleveringen blev han korsfæstet år 81 under kejser Domitian. (Klik for større billeder).

Johannes

Kalkmaleri: Johannes døde en naturlig død


Johannes var den eneste af apostlene der døde en naturlig død. Trods ungdommeligt udseende på maleriet, var han gammel da han valgte selv at gå i sin grav. Engle og pibekraver anno 1575.

Kalkmaleri: Johannes er bror til Jacob den Ældre


Johannes er bror til Jacob den Ældre, og tillægges i kirkelige traditioner forfatterskabet til Johannesevangeliet, Johannesbrevene og Johannes' åbenbaring.

Kalkmaleri: Johannes i urmeningheden


Efter Jesu død indtager Johannes en central rolle i urmenigheden. Han omtales i Galaterbrevet (Gal. 2,9) som en af menighedens søjler, og han er med ved apostelmødet i Jerusalem ca. år 50, det første 'topmøde' i kirkeverdenen.

Kalkmaleri: Det første topmøde


Mødet dannede model for de kommende århundreders mange kirkemøder, de såkaldte koncilier, hvor vigtige teologiske spørgsmål blev afgjort, og hvor afgørende bekendelsesskrifter blev formuleret.

Kalkmaleri: Johannes' skæbne


Johannes' videre skæbne er ret usikker. Ifølge en syrisk martyrfortegnelse fra år 411, led Johannes martyrdøden før år 70. En anden tradition beretter, at han udvandrede til Efesos, hvor han levede til ca. år 100. Klik for at forstørre billederne.